Loading...
Apply now »

Kundeservicemedarbejder til Sitel i København - team e-Boks/KMD

Req ID#:  118908

Copenhagen (København), Denmark, DK

Kundeservicemedarbejder til Sitel i København - team e-Boks/KMD

Operations
Kundeservicemedarbejder til team e-Boks/KMD

Er du problemknuser og elsker at overgå kundernes forventninger? Ønsker du at blive en del af et stærkt team og en dynamisk arbejdsplads?

Så har vi jobbet til dig!

 

Vi leder efter de allerbedste kundeservicerådgivere til at matche vores kunders forventninger. At yde førsteklasses service vil altid være en vigtig del af den du er og det du gør. Hvis du besidder kommunikationsevner og har en fantastisk tilgang til arbejdet, så kan vi lære dig resten!

 

Hvorfor Sitel?

Hos Sitel mener vi at vores medarbejdere er vores største styrke, hvilket betyder at vi sætter en ære i at finde de bedste, mest talentfulde og motiverede medarbejdere som vil blive gode kollegaer.

Blandt fordelene ved at arbejde hos os, kan nævnes det gode sociale sammenhold, med en atmosfære af glæde, fart og ambitioner.

 

Stillingen

Som Kundekonsulent vil du løse kundehenvendelser via telefon og mail. Stillingen omfatter blandt andet besvarelse af spørgsmål om brug af app, produktspørgsmål og tekniske løsninger.

Du vil som kundekonsulent skulle:

  • Yde kundeservice i høj kvalitet
  • Løbende assistere i forbindelse med projektforbedringer for at sikre effektive processer og glade kunder
  • Yde administrativ support til vores management team ved at påtage sig eventuelle ad-hoc-opgaver når der anmodes herom f.eks. oversættelser, retning af sprogtests
  • Sikre at du arbejder inden for fastsatte målsætninger i forbindelse med f.eks. opkaldslængde, kvalitet, samt rettidig løsning af henvendelser
  • Sikre at produktviden er løbende opdateret og deltage i yderligere træning når det anmodes

Vi kan tilbyde dig

Hos Sitel har du mulighed for en karriere i en global og ekspanderende virksomhed, hvor ansvar, performance og socialt samvær vægtes højt. Vi tilbyder en spændende rolle i et udfordrende miljø, hvor du har rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt, og hvor vi sætter en ære i at sikre både teamets og den enkeltes trivsel. Du bliver omgivet af engagerede kollegaer, der er med til at sikre din succes. Vi lægger mange ressourcer i at udvikle vores medarbejdere gennem kontinuerlig opkvalificering.

 

Arbejdsplads, ansøgning og kontakt

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt i tidsrummet mellem 06.00 og 20.00 mandag til fredag, og 10.00-15.00 i weekenden. Der er rotation på vagter i weekenden. 

Du bliver ansat på HKs overenskomst for Handel, Viden & Service, og lønnen er DKK 18.290 per måned. Vi betaler 8% ind til din pension, betaler halvdelen af din frokost i vores kantine og der er selvfølgelig også gratis frugt og kaffe til alle medarbejdere. 

 

Lyder det som stillingen for dig, så send din ansøgning til os hurtigst muligt, da vi løbende indkalder kandidater til samtale.

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Natasha Holst-Pedersen på mail careers.denmark@sitel.com

For mere information om Sitel kan du besøge vores hjemmeside eller tage et kig på vores Facebook side.

Kundeservicemedarbejder til Sitel i København - team e-Boks/KMD

Apply now »